• DK
  • GB
  • DE
    • DK
    • GB
    • DE
    < tilbage 10-03-2026 - 17:12

    Herning 2026: Podieplads, Årets hingst og ny præmie hingst

    Ved årets hingstekåring i Herning satte Stutteri Ask og Blue Hors et tydeligt aftryk med markante resultater både på springbanen og i avlen.

    Action Man Ask Z endte som 3'er i Grand Prixen

    Et af stævnets store højdepunkter for os kom i Stutteri Ask Grand Prix CSI3 Big Tour 150 cm*, hvor Action Man Ask Z med Søren Møller Rohde i sadlen leverede en stærk præstation og sluttede på en flot tredjeplads.

     

    Klassen samlede 40 ekvipager, hvoraf 15 gik videre til omspringning efter fejlfrie hovedrunder. Action Man Ask Z viste igen sin kvalitet, forsigtighed og kapacitet, da han sammen med Søren leverede endnu en fejlfri runde i omspringningen og sikrede podieplaceringen i tiden 41,67 sekunder.

     

    Todt Un Prince Ask blev kåret som Årets Hingst

    Samtidig blev hingstekåringen også en særlig anledning til at hylde en af vores mest betydningsfulde hingste. Todt un Prince Ask blev nemlig udnævnt til Årets Hingst i Dansk Varmblod – en fornem anerkendelse af en hingst, der gennem mere end et årti har markeret sig stærkt i både sport og avl.

     

    Todt un Prince Ask har haft en bemærkelsesværdig karriere på springbanen og har sammen med Søren Møller Rohde blandt andet vundet det danske mesterskab, redet EM-finale og været en del af den danske OL-bruttotrup. I avlen har han samtidig sat et markant aftryk med en lang række lovende og præstationsstærke afkom. Udnævnelsen som Årets Hingst er derfor en flot anerkendelse af hans samlede betydning for dansk springhesteavl og springsport.

    Todt Un Prince Ask blev sidste år solgt til Rudie Tegelhof, der passer ham til perfektion og han kan nyde sit otium. 

     

    Cashmir Ask godkendt og i præmiering

    Også blandt de unge hingste var der glædelige resultater. Cashmir Ask e. Cassado Ask / Cornettino Ask / Favorit Ask, blev både godkendt og udtaget til præmiering. Han blev fremhævet som en passende ædel hingst med rigtig god energi og rummelighed i galoppen, og dommerne bemærkede hans meget positive udvikling siden forbesigtigelsen. Særligt hans springning gjorde indtryk, hvor han blev rost for stor smidighed, ekstraordinær kapacitet og overblik – og han opnåede hele 9 i både teknik og kapacitet.

     

    Sophia tilbage på banerne med Monte Carlo

     

    Der var også fine resultater på dressurbanen, hvor Sophia Ludvigsen og Blue Hors Monte Carlo e. Dream Boy/ United red hun til 69,177% og opnåede en flot 4. plads i Statera CDI1 Prix St-Georges*. Resultatet føjede endnu en stærk præstation til en vellykket hingstekåring, hvor både spring- og dressursiden markerede sig positivt.

     

     

    Se Action Mans hovedrunde herunder

     
    < tilbage