Blue Hors eliterytter Nanna Skodborg Merrald, hestepasser Ellen Glinvad Nielsen, hestepasser Sille Skov Jensen og avlshingsten Blue Hors St. Schufro (efter St. Moritz Jr. – Blue Hors Don Schufro) satte i starten af denne uge kurs mod World Cup-kvalifikationen i den franske by Lyon – og stævnet er gået dem særdeles godt!
To flotte topplaceringer til Team Blue Hors!
I fredagens CDI-W FEI Grand Prix blev danske Nanna Skodborg Merrald og avlshingsten Blue Hors St. Schufro nummer 2 med 74.044 % . Lørdag aften var de endnu engang i ilden – denne gang i Grand Prix Freestyle
Med et kürprogram af en ekstremt flot sværhedsgrad, dansede de sig igennem et fejlfrit program. Her viste de topklasse passage, deres specialitet, traverser i både trav og passage, gode pirouetter, overgange, changementer og en fantastisk afsluttende midterlinje.
Ekvipagen blev for deres kür, belønnet med hele 82.995 % og endnu en flot 2. plads!
St. Schufro beviser her, endnu engang, at han er en helt fantastisk avlshingst, der formår at være i toppen af både sport og avl!
Klassen blev vundet af tyske Frederic Wandres på Bluetooth OLD (efter Bordeaux – Riccione), der fik små 0,42 % mere end Nanna og St. Schufro. Tredjepladsen gik i Freestyle’en til franske Pauline Basquin med Sertorius de Rima Z Ifce (efter Sandro Hit – Voltaire) der red til 80.815 %.