• DK
  • GB
  • DE
    • DK
    • GB
    • DE

    BLUE HORS MONTE CARLO

    Resultaterne taler for sig – både i ridehus og auktionsring

    • Nr. 2 ved KWPN’s materialprøve med 88,00 point med 9 for skridt, galop og kapacitet
    • Finalist ved DRF’s championatsfinale for 5-års og nr. 3 ved DRF’s championatsfinale for 4 års med 89.60 point og bl.a. 9 for galop og kapacitet
    • Top præstationsafstamning via Dream Boy, United og Jazz og en super hoppestamme med flere Grand Prix heste og kårede sønner
    • Far til flere føl solgt på auktion bl.a. auktionshighlights ved Verden Spring Foal Auction og Dansk Varmblods Elitefølauktion, der begge blev solgt for € 41.000

     

    Ring for pris og bestilling

     

    Født 2017
    Farve Brun
    Højde 168
    Avler T.J.M. Coomans
    FFS Negativ
    ID nummer DVH 1361

    Blue Hors Monte Carlo besidder tre særdeles gode gangarter, hvor hans stærke motor med et kraftfuldt afskub sætter ham i særklasse som en hingst til de helt store opgaver.

     

    Ved KWPN-hingstekåringen i 2020 fremviste Blue Hors Monte Carlo sig så overbevisende, at han helt naturligt blev udpeget som præmiehingst og fremstod som kåringens mest kraftfulde bevægelseskunstner. Efter den hollandske kåring fik Blue Hors mulighed for at besigtige Monte Carlo hos hingsteholder van Uytert, og på det tidspunkt havde hingsten kun haft rytter på få gange. Ikke desto mindre var det tydeligt at se hans potentiale til større opgaver i fremtiden. Efterfølgende blev Blue Hors Monte Carlo fremstillet til Dansk Varmblods Hingstekåring 2020 i Herning, hvor han med selvfølgelig også indtog plads i præmieringen.

     

    I forlængelse af Dansk Varmblods hingstekåringen gik han 10-dages observationstest med følgende meget positive kommentarer:
    “Samarbejdsvillig, let ridelig og energisk hingst. Skridten er taktfast og energisk. Traven er elastisk, energisk og smidig med god bæring og godt afskub. Galoppen er rummelig og elastisk med god bæring”

     

    Monte Carlo blev under KWPNs materialprøve i 2020 placeret som nr. 2 med karaktererne 9 for skridt, 8,5 for trav, 9 for galop, 8,5 for smidighed, 8,5 for kropsholdning og balance, 8,5 ridelighed og indstilling samt 9 for kapacitet!

     

    I 2021 blev Monte Carlo nummer 3 ved Dansk Ride Forbunds unghestechampionatsfinale for 4-års dressurheste. Karaktererne lød på 8 for en trav, der af dommerne blev rost for sine øgninger, 8.5 for en flot og rentaktet skridt, 9 for en særdeles god galop med god ’op ad bakke’-tendens og flotte øgninger, 8.6 for ridelighed, der udspringer af en flot fremvisning, der følger uddannelsesskalaen, 9 for kapacitet og en totalscore på 89.60 point. Dommerne påpegede særligt den høje kapacitet, der bliver helt unik at udvikle på til fremtiden. I 2022 deltog Monte Carlo ligeledes i finalen for 5-års, hvor han endnu engang gjorde flot figur.

     

    Monte Carlos afstamning, der kombinerer Dream Boys hingstelinje med en stærk præstationsstærk hoppestamme baseret på hopper efter United og Jazz, lader ikke meget tilbage at ønske.

     

    Faderen Dream Boy (efter Vivaldi/Ferro) går international Grand Prix med HansPeter Minderhoud. Morfaderen United er efter Krack C/Partout, der begge har gået international Grand Prix med Anky van Grunsven, og United selv har gået Intermediaire, inden en skade satte en stopper for karrieren. Mormorsfar Jazz har gået international Grand Prix under Tineke Bartels og Kirsten Beckers og betragtes som en af verdens mest betydelige faderhingste i dressurhesteavlen.

     

    Monte Carlo er avlet af den hollandske opdrætter W. Den Besten og er ud af en super hoppestamme, der har produceret Grand Prix-heste som Murdock (efter Balzflug), Annette Ballerina (efter Scandic), Bolero (efter Johnson) m.fl. samt kårede hingste som Joop TC (efter Ravel) og Son De Niro (efter De Niro).

     

    Monte Carlo er linjeavlet på de hollandske elitehingste Jazz og Krack C og kan derfor blodmæssigt kombineres med de fleste tyske og danske afstamninger. Samtidig ligger Jazz så langt ude, at han også sagtens kan krydses med hopper af det blod.

    Overordnet set passer Monte Carlo med sit korrekte snit og kraftfulde bevægelse til moderne hopper og må formodes at kunne give mere kraft i bevægelsen.

     

    Monte Carlos helt klare styrke er hans funktionalitet. Han vil fungere rigtig godt på hopper med åbne rammer og lange linjer, og så skal han nok tilføre funktionalitet

     

    De første følårgange efter Monte Carlo har vist et enormt gangartspotentiale med masser af aktion, skulderfrihed og power. De beviste det første gang til Blue Hors følaften 2021, hvor adskillige Monte Carlo-afkom blev fremvist. Ens for dem, var deres gangartsformået og attraktive attitude. Sidenhen har tendensen holdt stik – og endnu flere velgående føl er kommet til siden!

     

    Vi går en meget spændende fremtid i møde, hvis alle Monte Carlos afkom er som de vi har set indtil videre. De er dynamiske og besidder alle en enorm gangartsformåen